Forældrerådet i Vejgaard Børnehave består på nuværende tidspunkt af:
- 7 forældrerepræsentanter
- 1 pædagogisk leder (som fungere som sekretær)
Som det fremgår af Aalborg Kommunes ”Håndbog for dagtilbudsbestyrelser og forældreråd” er det overordnede formål med forældrerådet at:
- have fokus på den enkelte daginstitution
- understøtte fællesskabet og det gode samarbejde
- drøfte den pædagogiske praksis
- bidrage til sociale arrangementer
Der vælges forældreråd for et år ad gangen og valgperioden følger kalenderåret.
Formanden i forældrerådet sidder i dagtilbudsbestyrelsen.
Forældrerådet har en repræsentant i ansættelsesudvalget og træffer hvert andet år afgørelse om, hvorvidt institutionen skal omfattes af den kommunale frokost ordning eller ej.
Læs mere om Håndbog for dagtilbudsbestyrelser og forældreråd på Aalborg Kommunes hjemmeside
Tavshedspligt
Man skal være opmærksom på som medlem i forældrerådet/dagtilbudsbestyrelsen, at man kan komme i besiddelse af fortrolige oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten. Alle medlemmer af forældrerådet skal underskrive en tavshedserklæring. Denne er også gældende, efter man er trådt ud af forældrerådet/dagtilbudsbestyrelsen.
Ved brud på tavshedspligten kan dette være strafbart efter Straffelovens §152.