Forældresamarbejdet
Det er vigtigt, at vi får etableret et tæt samarbejde, hvor vi kan drøfte stort og småt. Vi prioriterer, at vores samarbejde bygger på et trygt og tillidsfuldt forhold. Det kan være en stor hjælp for barnet, at vi er orienteret, hvis der sker noget i hjemmet. Er der sygdom, skilsmisse dødsfald eller lignende er det vigtigt, at vi får besked, så vi kan være ekstra opmærksomme på jeres barns trivsel. Er der noget I undrer jer over, er utilfredse med eller glade for, vil vi meget gerne hører fra jer.
Opstartsmøde
Når barnet starter i børnehaven, får I tilsendt et velkomstbrev. I skal kontakte børnehaven, for at lave to aftaler. En aftale hvor barnet kommer og ser børnehaven og hilser på primærpædagogen. Det andet møde er uden barnet som opstartsmøde. Da vi vægter et tæt og komplementært forældresamarbejde, er det vigtigt at vi får afstemt vores forventninger til hinanden og vores fælles samarbejde om jeres barns trivsel, udvikling og læring. Til opstartsmødet tager vi udgangspunkt i et opstartsskema, som er med til at få en god dialog om barnet og jer som familie, hvilket er med til at giver så god en start som muligt.
Forældresamtaler
Efter 3 måneder i børnehaven tilbyder vi en samtale, hvor fokus er på jeres barn og jeres opstart i institutionen og inden skolestart er der en afsluttende samtale, hvor fokus er skoleparathed. Derindimellem kan vi altid finde tid til en samtale, så tag endelig kontakt, ved behov.