Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Vejgaard Børnehave

Velkommen

  

 

 

 

 

 

Vejgaard Børnehave er en kommunal institution, normeret til 50 børn +/- 10 %. Vi er en ”by” børnehave som ligger midt i Vejgaard. Vi er en del af Dagtilbud Sønderbro. Personalegruppen består af 1 daglig pædagogisk leder, 6 pædagoger og en pædagogmedhjælper. I perioder med højre børnetal bruger vi vikar, i tidsbegrænsede stillinger. 

Tryghed i opstarten

En tryg og positiv start er afgørende for det gode børnehaveliv for både børn og forældre. Derfor vælger vi, at når barnet starter I børnehave, bliver barnet og familien tilknyttet en kontakt pædagog på en af de tre stuer Månerne, Stjernerne eller Solstrålerne. Kontakt pædagogen bliver barnets primær voksen, i kontakten med familien og i forhold til det enkelte barns udvikling og trivsel, i den tid barnet går i børnehaven.

Trivsel er vigtig for barnets udvikling

For at skabe trivsel og udvikling for det enkelte barn, arbejder vi for at, møde og stimulerer barnet ud fra de forudsætninger det har. Vi tilrettelægger en udfordrende hverdag, der tilgodeser det enkelte barn og børnegruppens behov. Vi prioriterer at få lavet små lege zoner og et pædagogisk læringsmiljø med udgangspunkt i børnegruppens behov, og det enkelte barns nærmeste udviklings zone. 

Respekt for det enkelte barn og familie

Vi tager hensyn og respektere alle familiers livsvilkår. Vi vil lære børnene at have respekt for andre og have empati for forskellighed. Vi hjælper børnene til at have en ordentlig tone over for hinanden. Vi vægter at børnene lærer at have respekt for børnehavens og andres ting og lege.

Fælles skabet har betydning for barnets identitet

Derfor er det vigtigt for os at ALLE børn føler sig, som en del af små og større sociale fællesskaber i et inkluderende, trygt og stimulerende læringsmiljø. Vi prioriterer at alle børn skal føle, at de er værdifulde ”jeg er ok som jeg er”. Alle børn skal føle sig set og hørt i fællesskabet. ”Her er plads til alle”